Jeg ved nok mere om politik end de fleste, og mange vil nok kalde mig en politisk nørd. Jeg har altid været draget af politik og særligt det politiske spil, der udspiller sig på Christiansborg. Derfor besluttede jeg mig også for, at det var bedst at lære om det indefra og tog et semester i SF's presseafdeling. Jeg har alligevel aldrig helt troet på, at man kan lære alt ved at læse tykke, tunge bøger om det. Det har givet mig en idé om, hvilke forsvarsmekanismer politikere tager i brug, når kriser skal afværges, og hvad der får en avis til at bide på en historie. Jeg er en af de typer, der får julelys i øjnene, når der er samråd, en minister får en næse, eller der blot er helt almindelige debatter i Folketingssalen.
Med politik under huden
Jeg er ofte den sidste, der går hjem fra en fest. Ikke kun fordi jeg er lidt af en festabe - nej, jeg er faktisk mere bange for at gå glip af noget. Det har egentlig altid irriteret mig, men efter jeg er blevet ældre, har jeg lært at få det bedste ud af det. For det er egentlig også min drivkraft. Det var derfor, du kunne finde mig lige ved siden af politiets afspæringer ved Krudttønden i København. Til demonstrationer for både Ungdomshuset, folket i Syrien og til Gay Pride hvert eneste år. Jeg er helst der, hvor tingene sker. Det er der, jeg har det bedst. Derfor er mit største ønske at lave nyheder, for jeg er særligt drevet af de ting, der sker. Lige nu og her.
Frygten for at gå glip af noget
"Du kommer aldrig til at se hende i virkeligheden, selv om I er i samme by. Gå hjem og tænd TV'et i stedet", sagde dealeren ved det blackjack-bord, jeg denne sene eftermiddag spillede ved. Fem timer senere stod jeg kun få meter fra Hillary Clinton efter den netop afsluttede debat i Las Vegas. Det var dengang, Trump stadig kun var herre i sit eget gyldne tårn. Jeg havde fået charmet mig ind til det arrangement, der ellers kun var forbeholdt den hårde kerne af frivillige for Hillary Clinton. Der er ikke nogen, der skal sige til mig, at ting ikke kan lykkes. Eller du kan sagtens sige det, men så snart det er sagt, begynder jeg allerede at lægge planer i mit hoved for at få det til at ske. Og oftest så lykkes det på den ene eller den anden måde. Heldigvis - for jeg giver sjældent op, før jeg er helt i mål.