top of page

Journalistisk erfaring

Oktober 2015 - nu: Redaktionsassistent og jourhavende hos BT's debatredaktion

Jeg møder altid ind til blanke sider og en arbejdsdag, der først slutter, når siderne er fyldt ud. Ofte er jeg jourhavende på egen hånd, hvilket betyder, at jeg selv har ansvar for at finde relevante debatemner, kilder og at redigere siderne. Jeg har derfor lavet utallige interviews med både ministre, debattører og kendisser. På BT uddeles ansvar med glæde, hvis man vil have det og kan leve op til det. Og det både kan og vil jeg. 

Februar 2017: Mediepraktik hos DR Nyheder

Jeg var så heldig, at jeg fik to uger hos DR Nyheder under mit mediepraktikophold, hvor jeg fik lov til at skrive artikler til dr.dk. Jeg prøvede både kræfter med at være en del af DR's store nyhedsmølle, og jeg skrev artikler, der relaterede sig til deres programmer. Jeg skrev blandt andet om, hvorfor meningitis kan få dødelige konsekvenser, efter DR kunne fortælle, at 17-årige Hans Michael Graham Petersen nytårsdag døde af meningitis, og om hvorfor parrene i programmet "Gift ved første blik" ikke giftes i en kirke.

August 2016 til januar 2017: Praktikant ved SF's presseafdeling på Christiansborg

Jeg udgjorde halvdelen af SF's presseteam på Christiansborg under størstedelen af min praktiktid. Jeg fik derfor både lov til at gøre SF's politik pressevenligt, sælge historier til de store landsdækkende medier og konstant holde et øje på nyhedsflowet for at se, om der var noget, SF's politikere skulle rykke på. Jeg har skrevet et hav af pressemeddelelser og blogs for primært Pia Olsen Dyhr til både TV 2 og Politiken om alt fra børnefattigdom til Mærsks ophugning af skibe på strande i Indien.

Juni 2015: Redaktionsassistent hos TV 2 NEWS

TV 2 oprettede under folketingsvalget i 2015 Danskernes Redaktion, som jeg indgik i. Her arbejdede jeg tæt sammen med SoMe-redaktørerne, da jeg for eksempel dækkede en del store debatter og arrangementer gennem Snapchat. Resten af tiden blev blandt andet brugt på nyhedsovervågning af de andre medier og de sociale kanaler, så intet gik forbi TV 2’s næse under valget. Jeg arbejdede i døgndrift i tre uger, og det var helt fantastisk. For en nyhedsjunkie som jeg er folketingsvalg intet mindre end en lang fest.

Marts 2015: Journalist hos NetAvisen

Som journalist på NetAvisen skrev jeg både netnyheder og producerede web-tv. Her udgav jeg blandt andet en historie om Hillsong Church, der tiltrækker omkring 800 til gudstjeneste hver uge, og jeg besøgte landmanden Niels Stokholms biodynamiske landbrug med et kamera. 

Marts 2015: Redaktionsbeøg hos Sjællandske Medier

Som journaliststuderende på RUC har vi et endagsbesøg på vores bachelor, hvor vi besøger en redaktion. Her landede jeg i Ringsted hos Sjællandske, hvor jeg fik lov at skrive et par artikler til avisen dagen efter.

CV

Anbefalinger

Thea er en dygtig assistent, der altid er klar til at kaste sig ud i dagens opgaver, stort som småt. Hun er i stand til at arbejde selvstændigt, hun evner at tænke journalistik, vinkling og gode historier, og så giver hun aldrig op. Thea er typen, der yder en ekstra indsats for at få stoffet hjem. Thea er fleksibel, hun træder ofte til med kort varsel, hun har været meget hjælpsom med weekendarbejde, og så er hun et enormt sødt og charmerende menneske, som er meget vellidt blandt kollegerne. Thea har været en stor gevinst for BT's debatredaktion og vil lynhurtigt kunne indgå på en ny redaktion. Jeg kan derfor give hende mine bedste anbefalinger

Line Ernlund

Redaktionschef, BTMX

Tlf.nr. 25456069

Thea har med stor dygtighed, engagement og politisk fornemmelse løst sine arbejdsopgaver yderst tilfredsstillende. Hun har en hurtig og skarp pen. Thea er hurtig og effektiv til at skabe et overblik og vurdere, hvilke sager der er relevante at forfølge. Hun er initiativrig og meget behagelig at samarbejde med og har med sit positive, udadvendte og meget engagerede væsen været en stor gevinst for SF. Jeg kan give Thea min varmeste anbefaling. Hun er en dygtig og pålidelig arbejdskraft, en god kollega og vil bidrage yderst positivt på enhver arbejdsplads

Thomas Nystrøm

Pressechef og leder af SF’s

politiske sekretariat på Christiansborg

Tlf. nr. 61623468

Uddannelse

2016: Kandidat i journalistik + politik og administration på Roskilde Universitet

2013 til 2016: Bachelor i journalistik + politik og administration på Roskilde Universitet

Med den samfundsvidenskabelige basisuddannelse som startskuddet byggede jeg oven på med fagene politik og administration og journalistik. Det mundede ud i en bachelor om hele forløbet omkring landbrugspakken, hvor vi grundigt undersøgte den politiske proces, der endte med at vælte en minister.

2008 til 2011: Samfundsfaglig linje på Helsingør Gymnasium

Med linjefag som naturgeografi og samfundsfag fik jeg grundforståelsen for samfundet på plads.

1998 til 2008: Tibberupskolen

Jeg har tilbragt stort set hele min barndom på mine gode gamle folkeskole Tibberupskolen.

Lidt af det løse

Oktober 2015 til maj 2016: Medarrangør af Kravling 2016

Som komité-chef var jeg en del af den centrale arrangørgruppe bag Kravling 2016. Jeg havde blandt andet ansvaret for sammensætningen af og kontakten til alle de personer, der sad i de fem forskellige komitéer, som vælger vinderne af Kravling-priserne. 

​

September 2014 til oktober 2015: Køkken- og salgsassistent hos Spoon Company, 
Copenhagen Street Food

Jeg langede både gryderetter over disken og hjalp kokkene med tilberedning af maden, og jeg kan alle ingredienser i en bygotto og en marrokansk lam.

​

Efteråret og vinteren i 2012 og 2013: Frivillig, nødherberget Nattely på Nørrebro

Arbejdet bestod primært i at servere mad for de hjemløse og tage en snak og en kop kaffe indenfor i varmen, så gutterne fik en pause fra livet på gaden i det danske vintervejr.​

​

2012 til 2014: Pædagogmedhjælper,
Børnehuset Skovstjernen

Jeg lærte for alvor at multitaske og holde et køligt overblik. Det er nødvendigt, når man står med 25 energiske børnehavebørn alene, eller når man er i færd med at skifte lille Sophia, mens man lærer Johan, hvorfor man altså ikke kan lege på legepladsen med bar numse i januar måned. 

​

Det praktiske

  • Jeg har erfaring med at søge aktindsigt i både kommuner, regioner og ministerier

  • Jeg har erfaring med at redigere avis-sider i InDesign, finde billeder i Scanpix og har styr på de helt basale værktøjer i Photoshop

  • Jeg har gennem et kursus på RUC lært at klippe og redigere lyd i programmet Hindenburg

  • Kørekort? Jeps, og kører skam også helt fint, når jeg har en bil til rådighed

bottom of page